Det kan være udfordrende at skulle tilpasse sig nye normer og kulturer, privat som arbejdsmæssigt. Gennem vores mange sprogkompetencer tilbyder vi derfor vores erfaringer med kulturformidling i samarbejde med vores kunder.
Til to-kulturelle borgere tilbyder vi aktiviteter i samarbejde med kommuner og institutioner. Vi arbejder med integration, sprog, aktiv medborgerskab og forberedelse til bl.a. arbejdsmarkedet. Bl.a. har vi vores Mentorordning til både familier og enkelt personer.
En kursus- og temaaften med fokus på relevante emner er også en mulighed. Vi kommer gerne ud nogle timer og snakker om emner som institutionsliv, familieliv og køn, fritid og foreninger eller borgerservice. Vi hører selvfølgelig gerne om andre ønsker, så kontakt os endelig!
Kompetencer er altid med i vores rygsæk, når vi arbejder. Om det er socialt, kulturelt eller socialpædagogisk arbejde, så tilbyder vi de rette værktøjer til dialog og procesarbejde til en given opgave.
I vores team og netværk har vi også stærke to-kulturelle mentorer med forskellige baggrunde, der er i stand til at skabe det gode mentorskab til f.eks. en ung, en familie eller kvinde.
Sammen finder vi ud af, hvilke kompetencer, der er brug for til at nå jeres mål
Vores speciale er altid læring gennem modersmål og kulturformidling.